Katten må kun få vådfoder
Hvis din kat er på en korrekt hydreret kost af 100% vådfoder (allerhelst hjemmelavet), og ingen tørfoder, så har du en god chance for aldrig at behøve at læse noget på denne hjemmeside.
Vand er et ekstremt vigtigt næringsstof, der bidrager til den generelle sundhed i ethvert levende væsen. Hold dette oppe i lyset af det faktum, at katte ikke har en naturlig stærk tørst, når den sammenlignes med andre arter.
Hvis din kat udelukkende spiser tørfoder, så vil du tro, at det er normalt, at katten drikker meget vand, men hvis du fodrer din kat korrekt, og udelukkende giver den 100% vådfoder, eller allerhelst hjemmelavet mad, så vil du opleve, at katten stort set aldrig drikker vand - den får simpelthen dækket behovet via kosten, sådan som den også gør det fra naturens side.
En kats normale byttedyr indeholder ca. 70-75% vand. Tørfoder indeholder kun 7-10% vand, hvorimod vådfoder indeholder ca. 78% vand. Vådfoder tilnærmer sig derfor kattens naturlige kost, og er meget bedre egnet til at opfylde kattens behov for vand.
Du siger måske: "Men min kat drikker en masse vand, så han må få nok!"
Dette er en misforståelse. Katte har behov for at få dækket en stor del af deres væskebehov igennem kosten, og en kat der indtager overvejende tørfoder, får kun ca. halvdelen af den mængde vand, som en kat der spiser vådfoder får.
Vær opmærksom på, at hvis din kat begynder at spise en mere passende hydreret kost af vådfoder, vil dens urinproduktion stige betydeligt, og ofte vil der ses en fordobling, hvilket er en rigtig god ting for blærens sundhed.
Nu må man ikke tro, at man bare kan lade den tørre kattemad opløse i vand. Tørfoder har et meget højt indhold af bakterier, og mange af disse bakterier trives i fugtige miljøer. Der har været mange dødsfald blandt hunde og katte, fordi de spiste skimmel, mykotoksiner, vomitoxins og aflatoksiner, som ofte findes i kornene i tørfoder. Hvis kattens tørfoder tilfældigvis er blevet vådt, skal du under alle omstændigheder smide det væk inden, der er gået 20 minutter!