Nyresygdom

Kronisk nyresygdom er den hyppigste nyrelidelse hos katte, og defineres som nedsat funktion af en eller begge nyrer, som har stået på i mindst 3 måneder. Nyrerne har en stor reservekapacitet, og derfor vil symptomerne ofte ikke vise sig før 75% af nyrevævet allerede er ødelagt. Oftest kan man ikke identificere den underlæggende sygdom, som udvikler sig til kronisk nyresygdom.

Cystenyre hos katte er en arvelig sygdom hos perserkatte og perserkatte-blandinger. Det er en langsom, fremadskridende nyresygdom, og der findes ingen mulighed for at standse eller helbrede den. Symptomerne opstår især hos ældre katte, gennemsnitligt ved 7 års alderen. Der er mange cyster i begge nyrer lige fra fødslen, men hos nogle katte vokser de sig langsomt større, og kan nedsætte nyrernes funktionsevne.

På ultralydsskanninger kan man altid se cyster, og hvis skanningen viser, at der er cyster, så er der ingen tvivl om, at der er den tilstand, der hedder cystenyre, og at det kun er et spørgsmål og tid, før nyrerne vil "sætte ud", og det er derfor, dyrlægerne anbefaler nyrediætkost – altså for at give nyrerne de bedste betingelser for at kunne klare sig i længere tid.

Cyster i nyrerne vil sprede sig over tid, og vil i sidste ende gøre, at der kommer nyresvigt. Der er ingen behandling for cystenyre, så al behandling er blot et spørgsmål om at symptombehandle og sørge for, at katten får en god sidste tid. Cysterne på nyrerne og evt. også på leveren, er ikke nødvendigvis et tegn på, at det er, eller vil udvikle sig til, cancer. Cysterne kan i mange tilfælde forblive med at være godartede, og altså ikke nødvendigvis udvikle sig til cancer. Diagnosen stilles ved skanning, og det er ikke sikkert at talværdierne for "urea" og "creatinine" (restprodukter fra den metabolitiske nedbrydningsproces af protein som nyrene renser ud, og skiller ud i urinen) går over grænseværdierne. Skanningen vil derimod vise cysterne, og kombineret med kattens symptomer, kan det konstateres, hvorvidt cysterne giver problemer.

Uanset om der er tale om kronisk nyresygdom eller cystenyre, er disse sygdomme dødelige. Dog kan der gå mange år, før katten bliver alvorlig syg, hvis man behandler med en korrekt diet.

Behandlingen er den samme for begge problemer, nemlig at skåne nyrene ved at nedsætte mængden af fosfor og protein i maden sådan at nyrene belastes mindst muligt.

Nyrerne er livsvigtige for kroppen. De udskiller affaldsstoffer fra stofskiftet med urinen, opretholder den rigtige væskebalance, regulerer blodtrykket og udskiller hormoner, der er ansvarlige for mængden af røde blodlegemer. Det er disse funktioner, der påvirkes, når en kat rammes af kronisk nyresygdom. De er så vigtige, at der vil opstå ret alvorlige sygdomssymptomer, hvis ikke de fungerer optimalt. Heldigvis har nyrerne en meget stor reservekapacitet. Mere end 2/3 af nyrevævet skal være gået tabt, før der opstår problemer.

Når katten begynder at have problemer med nyrene, opstår der typisk kvalme, og det sker ofte, at katten begynder at kaste op. Man kan typisk også se, at katten har kvalme ved, at den sætter sig ud til maden, og sidder og kigger på det, men går så igen uden at spise noget, og når den spiser, spiser den ikke så meget, som den plejer. Fordi katten har kvalme mindskes lysten til at spise, og katten får derfor ikke den rette mængde af foder. Dette betyder, at der ikke indtages så meget væske, som der er behov for, hvilket igen gør, at nyrene har mindre væske at rense ud med, og dette giver en ond cirkel.

Da symptomerne er lidt uspecifikke, og kommer snigende over længere tid, går de tit ubemærkede hen, eller ejeren tænker, at det er fordi, katten er ved at blive gammel. Det er som regel først, når den begynder at kaste op jævnligt, at den kommer til dyrlæge. Opkastningerne skyldes, at affaldsstofferne hober sig op i blodet og påvirker mavesækkens slimhinde.

Når man har været til dyrlægen, og blodprøven viser for høje tal på "urea" og "creatinine", skal man fodre med nyrevenlig kattemad med det samme. Indtil man kommer rigtig i gang med den nyrevenlige foder, kan man med fordel give katten mad og væske ved at sprøjte en væskebaseret proteindrik ind i munden på katten.

Dyrlægen tilbyder typisk "Renal Liquid" fra Royal Canin. Det kan bruges som en nødløsning, men da det blot består af mælk med et "lavt" indhold af laktose og en masse korn (der bestemt ikke er godt for katten), kan man i stedet købe noget økologisk laktosefri sødmælk og blande lidt vand i, og så give katten det.

Vi har meget gode erfaringer med laktosefri mælk med lidt vand.

Når nyrene ikke fungerer godt, bliver urinen typisk meget klar, hvilket en urinprøve viser. Dette kan resultere i bakterievækst i kattens urinveje. Det er dog VIGTIGT, at dyrlægen IKKE blot giver antibiotika inden, de har fået prøvesvar tilbage fra laboratoriet, da der ofte dels slet ikke er bakterievækst, og dels er det vigtigt at vide, HVILKE bakterier der er tale om, så man ikke blot giver antibiotika uden grund, og dermed skader mavens tarmflora.

Hvis katten på noget tidspunkt modtager en penicillin/antibiotikakur, er det meget vigtigt at supplere med mælkesyrebakterier. Vi har gode erfaringer med ZooLac propaste.

Behandling

Som nævnt er både kronisk nyresygdom og cystenyre dødelige sygdomme, men der kan gå mange år, før katten bliver alvorlig syg, hvis man behandler med en korrekt diet.

Når det kommer til kostrelateret håndtering af nyreproblemer, så bygger dette på følgende tre punkter:

• Væskeindtag
  Katte med nedsat nyrefunktion har en højere risiko for at blive dehydrerede, da nyrernes evne til at bevare væsken er reduceret, hvilket gør, at vandet løber hurtigere igennem nyrene. Dette betyder, at en kat med nyreproblemer udelukkende må få vådfoder med stort vandindhold, og katten skal have konstant adgang til frisk vand.
• Proteinindhold
  En normalt sund kost til en kat består primært af kvalitetsprotein fra kød. Der eksisterer en udbredt diskussion om, hvorvidt det er gavnligt for nyrene at nedsætte mængden af protein i kosten. Vores erfaring er, at det gavner, omend det er meget VIGTIGT, at det bliver gjort korrekt for at undgå, at katten udvikler andre følgesygdomme.
• Fosforindhold
  Fosfor er et essentielt mineral, der er nødvendigt. Katte med nedsat nyrefunktion ender dog op med at have alt for meget fosfor i blodet (kaldet hyperphosphataemia), der kommer til syne i form af nedsat appetit, nedsat orienteringsevne, svaghed og rysten. Ofte holdes hovedet nede, da katten er for svækket til at holde sit hoved oprejst.

Se vores opskrift på nyrevenlig hjemmelavet kattemad med kylling.